Tanker om en potentiel rejse til Spier i Sydafrika

Kan du huske, da du fik lov til at skrive fristil? Jeg var tosset med det. I dag får du en form for fristil, for det sydafrikanske vinhus Spier har inviteret mig til at gøre dette. Nå ja – der er en rejse på spil, og den tager jeg gerne med, for jeg har aldrig været i Sydafrika.

Det ser slet ikke tosset ud – velkommen til Spier

Du kan smage på ord. Og du kan smage på vin. Sidstnævnte er særdeles oplagt, for den førnævnte rejse går nemlig til Spiers hotel i Stellenbosch – et hotel med fire fine stjerner og modtager af en pris fra Condé Nast, men rejsen byder også på vinsmagninger, en picnic eller to samt en omgang off-road på Segway. Sidstnævnte skulle jeg hjertens gerne kaste mig over – og gerne med et strejf af vin i blodet.

Picnic

Close-up

Jeg har besøgt vinmarker før. Både i Spanien og Frankrig, men begge gange var sommeren en saga blot, hvorfor den pladderromantiske drøm om sol i ansigtet og jordens, lune duft ingenlunde var på oplevelsestapetet. Disse to fænomener skulle dog være så godt som sikre på den anden side af ækvator, og så gør det så absolut intet, at Spier har en vin-historie, der går tilbage til det tidlige 1700-tal.

Henved aften gætter jeg på

Et herligt værelse på Spiers hotel

Lige nu er klokken 17.47, og jeg kigger over på en flaske Creative Block 5 anno 2011 fra Spier. Den har jeg ventet på at åbne, for min idé var at smage på sagen, mens jeg skriver dette indlæg. Ikke så meget for at kloge mig på noter og referencer, men for at få en smag af fjerne himmelstrøg. Der kan immervæk være langt mellem solstrålerne, når man sidder på Nørrebro i slutningen af marts, omend foråret ret beset har været en realitet i mere end tre uger.

Nord for ækvator…

Så. Nu har jeg åbnet den. Jeg kan nemt fornemme, at vi har med vin fra de varme lande at gøre. Lukker jeg øjene, kan jeg ganske kort fornemme, at jeg sidder i en solnedgang “down south”, men DAB-radioen spiller P5, og det er der altså ikke meget Sydafrika over.

Så er der mere Sydafrika over dette moment

Uanset om jeg rejser ud i verden via mit job eller på en ferie, så er jeg altid drønspændt, når jeg ankommer til et nyt hotel. Hvordan er modtagelsen? Hvordan er receptionen? Og værelset. Findes der balkon eller direkte udgang til terrasse? Måske er der et overordentligt stort styrtebad. Sidstnævnte er et plus i min bog. Og så kan jeg godt lide hoteller, man har lyst til at blive på. Ikke hele tiden. Men at have lysten til at blive, slappe af og hygge sig på matriklen og nyde diverse tilbud og muligheder, er noget, der harmonerer aldeles udmærket med at feriere.

Der var terrassen

Spier Hotellet hørmer af feel good. I hvert fald når jeg kigger på hjemmesiden. Brusehovederne på værelserne er vandbesperande, lyder det, men jeg overlever nok. De nærliggende omgivelser kan bedst beskrives som en velfriseret have, hvor græsset gerne må betrædes, mens poolen indbyder til et par dovne svømmetag eller en omgang “hold om hinanden i vandet”.

Plop

Som du måske ved, er jeg begejstret for vin med bobler i, og selvom det måske ikke er det, Spier er mest kendt for, så spottede mit øje et par karakteristiske flasker med lang guldfolie om halsen. Det betyder, at der er noget brus i sigte, og jeg vil æde min gamle hat på, at man nemt kan få et par vidende ord med på vejen omkring dosage, gæring og lagring, da det skulle være nemt at få Spiers winemaker i tale. Han hedder i øvrigt Frans Smit.

Der er bobler – sådan cirka midt for

Og her er Frans Smit

Der findes fire “linjer” i sortimentet, og de fire signaturer vil jeg ikke komme ind på her. Jeg ved nemlig ikke al verden om dem (endnu), og historien bliver som oftest bedre, når man får den fra hestens egen mund. Eller wine makerens. Jeg står dog glædeligt ved, at jeg har drukket hvidvin fra Spier indtil flere gange – blandt andet i selskab med aftensol og gode gutter på bolværket i Nyhavn sidste sommer.

En del af sortimentet

Noget tyder i øvrigt på, at man er dygtige til at samarbejde med lokalmiljøet. For eksempel støtter man op om lokale kunstnere via et særligt kunstnerprogram, og så er man glad for biodynamikken, når det kommer til de råvarer, der skal nydes på tallerkenerne – enten dyrkes det direkte på farmen eller i samarbejde med nærliggende landmænd, der lever op til standarderne. Og så har man for kort tid siden også høstet den første certificerede, økologiske (drue)høst.

Lokale høns

Når vi nu er ved nærmiljøet, så spottede jeg lynhurtigt en lille flod (nogle vil nok mene, det er en å eller et vandløb) i nedenstående video, hvor jeg – om muligt – gerne skulle gøre mig et forsøg med en fiskestang i den ene hånd og et glas køligt hvidvin i den anden.

Det ville være mig intet mindre end en fornøjelse at drage sydpå med en luftig, hvid skjorte, min kæreste og en frisk notesbog og et fuldopladt kamera for at feriere og skrive en note eller en længere artikel om Spier imperiet. De gode historier hænger ikke på træerne, men druerne vokser på stokke, og sådan har det været i århundreder.